BYGGEPLADSEN VENTER

Med et nyt 2-årigt projekt inviterer vi unge, der hverken er i gang med job eller uddannelse, ind i en ny type udviklingsforløb i bygge- og anlægsbranchen. 

Bygge- og anlægsbranchen kan noget helt særligt i forhold til unge, men hvis man ikke kender nogen inden for byggebranchen, kan den godt virke som lukket land, og derfor vil vi, med dette projekt, skabe en bedre kobling mellem unge og byggepladserne. Det er vores oplevelse at sjakkene kan give unge noget, der for alvor kan medvirke til en bedre overgang fra ungdomsliv til voksenliv: en struktureret hverdag hvor de føler sig værdsatte og føler at de har udrettet noget.  

Projektet er skabt af Byg til Vækst med støtte fra Tuborgfondet 

Udviklings
forløb

Et udviklingsforløb er af varierende længde, og i minimum 4 uger, for projektets målgruppe, hvor de bliver en del af et sjak på en større byggeplads og får tilknyttet en fast mentor. Vi bruger i projektet betegnelsen “udviklingsforløb” for at fremhæve, at det er et forløb, der handler om udvikling af den unge, uden at fokusere alene på det faglige. Udviklingsforløbet er helt frivilligt for den unge, og kan afbrydes øjeblikkeligt, hvis der er behov for det. Det er ikke nødvendigvis et mål med forløbet, at den unge kommer videre i bygge- og anlægsbranchen. De unge er helt fra opstarten med til at præge forløbet og skal ikke proppes ned i byggebranchens sædvanelige kasser, men opleve et forløb, der i høj grad er på deres præmisser, inden for byggepladsens rammer.

ungeråd

Der nedsættes et ungråd med unge der har været igennem et udviklingsforløb. Målsætningen er at få italesat de udfordringer som de unge synes at støde på og diskutere hvordan vi kan løse de udfordringer. Målet er at ungegruppens erfaringer skal italesættes overfor kommuner og vejledere som inspiration til andre forløb

Bæredygtigt arbejdstøj

Krav om arbejdstøj i bygge- anlægsbranchen har ofte været en udfordring i forhold til at komme i praktikforløb på en byggeplads. Som oftest har den unge ikke sikkerhedssko og arbejdstøj, og har ikke økonomien til at erhverve det nødvendige udstyr.    Udfordringen mht. arbejdstøj vil projektet imødekomme ved sideløbende at lave et bæredygtigt genbrugs initiativ. Vi kan konstatere, at der på flere store byggeopgaver bliver efterladt arbejdstøj, der ikke er brugt eller kun brugt i minimal grad. Det kan skyldes, at der er indkøbt i en forkert størrelse eller at arbejdsforholdet kun har været af kortvarig art, eller andre forhold. Vi er derfor i dialog med branchen om, hvorvidt det er realistisk at indsamle lettere brugt arbejdstøj, når en byggesag afsluttes, og det forekommer i høj grad muligt, da entreprenørerne gerne vil understøtte en bæredygtig indsat

Bedre kobling mellem unge og byggepladserne


Projektet vil søge at give det professionelle vejlederledersystem flere og nye, praktiske værktøjer i den måde, der arbejdes med at få unge ind i byggebranchen og således udvikle en ny, supplerende og mere effektiv kobling mellem bygge- anlægsbranchen og de unges professionelle vejledere.